Om os

Hvem er bagkanten? – Filosofi på køkkentrappen

Ideen om BagKanten opstod ved Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde på Aarhus Universitet i marts 2022, hvor Peter og Trine fandt sammen og tanken omkring BagKanten begyndte at tage form.

Begge havde arbejdet med, at integrere og anvende filosofi i hverdagen for at skabe øget refleksion og livskvalitet.


Resultatet blev en slags filosofi til hverdag og fest, som de kaldte ”Filosofi på køkkentrappen”, hvor ideen er at gå uhøjtideligt til filosofferne.
BagKantens grundtanke er derfor at introducere de filosofiske principper
fra en bagkant, og ikke gennem hoveddøren.

-” Vi møder filosofferne som de mennesker de er, eller var, uden at tage festtøjet på …”
siger Trine og Peter fortsætter
-” … så det er okay at vælte ind hos en filosof bare fordi man lige skal låne en kop sukker – man behøver ikke at blive der hele dagen”.

Trine og Peter


En filosof er i bund og grund blot et menneske, der undrer sig højt og gerne vil diskutere med sig selv og
hinanden.
Virkelighedens filosoffer, både historiske og nulevende, levede sjældent særligt ophøjede
rockstjerneliv, men gik rundt på torvet og diskuterede med alle de mødte.
Filosoffen er den oplagte kaffeven. Sådan en der plumper ned i en tilfældig stol ude i køkkenet og slet ikke
kan lade være med at fortælle om deres seneste oplevelser og bedrifter, elsker at diskutere den seneste
samfundsudvikling eller helt nye ideer om, hvordan man kan leve det gode liv lige nu og her.

Sådan er Bagkanten en forening, der laver filosofiske aktiviteter og tager relevante spørgsmål under
behandling i forskellige sammenhænge.

Så er du interesseret i at deltage i vores arrangementer, har forslag til sådanne, eller har selv lyst til at
deltage i arbejdet, så kontakt Bagkanten på info@bagkanten.dk.

De herligste filosofiske tanker,


Trine og Peter

Kort om Trine:

Trine er 43 år og magister i filosofi og videnskabsteori i kombination med religion.
Trine har grundlagt Filosofiskolen og har blandt andet undervist børn og unge i mere end 10 år.
Trine er Judasnørd, helt tosset med kirkefaderen Augustin og bliver starstruck af superstjernen Immanuel Kant.

Kort om Peter:

Peter er 52 år og magister i filosofi.
Peter er lektor i Innovation og har undervist i videnskabsteori på Syddansk Universitet i næsten 20 år.
Peter er fan af fænomenologerne Edmund Husserl og Martin Heidegger.
Og så har han en enerverende begejstring for Tolkien.


Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.